Behandling og støtte til pårørendeproblematikker

Er du vokset op som pårørende til kronisk sygdom, handicap eller lignende?
Eller har dit barn (eller din partner) måske en diagnose, et handicap eller et misbrug, som dominerer jeres/dit liv?

Det kan også være, du har en  nabo, kollega eller ven, som har fået en diagnose, et handicap eller et misbrug, som du ikke ved, hvordan du bedst kan forholde dig til.

Pårørende-problematikker findes i mange udgaver og ‘grader’ og kan se meget forskellige ud – alt efter relation og problematik.

 

Mangler du viden?

Måske er du primært ramt af, at du gerne vil forstå eller håndtere ‘så godt, som muligt’, men er bange for at  ‘kvaje dig’ eller ‘sige noget dumt’. 

Den svære balance mellem omsorg og selvomsorg
Måske er det svært for dig mere at
 finde balance mellem at være der for den ramte (omsorg) og passe på dig selv (selvomsorg) – så du går rundt med kronisk dårlig samvittighed? Hvis du gør, er du ikke alene. Det kender rigtig mange i tættere pårørende-relationer.   

Måske er du udmattet eller endda vred?
Det kan være en meget stor belastning at være pårørende. Der er typisk forventninger til én fra mange kanter, så man på en gang skal være ‘den raske’, ‘den omsorgsfulde’, ‘den ressource-stærke’, ‘den tovholdende’ osv. Samtidig kan det være svært at få den støtte udefra, der er behov for. Ganske mange pårørende får derfor belastningssymptomer og belastningslidelser af forskellig art. 

Hos mig finder du en psykolog, der både kender pårørende-problematikker fra egen krop, og som dertil har mange års erfaring med behandling af – og støtte til – pårørende. 

Jeg har arbejdet med mange forskellige pårørende-problematikker og pårørende-roller gennem årene. Og der er selvsagt store forskelle på, hvad der er mest udfordrende for den pårørende – afhængig af rolle, af problematik og af ‘omfang’ i dagligdagen.

Nogle af de ‘faktorer’, der ofte gør det sværere, er: Jo mere alene, man står med at være pårørende; Jo større ansvar man har (eller pålægges af andre); Jo mere det fylder i hverdag (og varighed); og den pårørendes alder ved begyndelse.

Enkelte ting, går ofte igen. Èn af de ting, der (forståeligt, men desværre) ofte går igen er, at den pårørende kan have svært ved at sætte sit eget behov for hjælp og støtte højt nok til at tage sig tid/energi til at modtage hjælp. Men det behov, bør du prioritere – det svarer nemlig til at give dig selv iltmaske på, før du giver et barn den på.

Kontakt
Ønsker du at bestille en tid hos mig, kan du gøre det ved at booke online her på min hjemmeside eller sende en mail til kontakt@mettebogh.dk.